Dyreambulancer løber tør for penge - DKK Esbjerg

Gå til indhold

Dyreambulancer løber tør for penge

NYHEDER > Seneste nyheder
Dyreambulancer kørt tør for penge

Dyrenes Vagtcentral advarer om, at de kan ende med at trække stikket til telefonerne, hvis de ikke får tilført flere midler.

Ejerløse hunde, svaner, der har forvildet næbet ind i et net og mishandlede dyr i landbruget. Opgaverne er mange for dyreambulancerne, og der bliver flere af dem.
Men nu råber de højt hos Dyrenes Beskyttelse, der står for opgaven. For 1812, som er nummeret til dyrenes vagtcentral, er blevet så belastet, at økonomien ikke længere hænger sammen.

- I yderste instans kan vi ende med en lukning af 1812, fortæller Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Underskud hos Dyrenes Beskyttelse
57.000 gange har telefonen indtil videre ringet hos vagtcentralen i år. Og det er noget, der kan mærkes på bundlinjen hos Dyrenes Beskyttelse.
De seneste tre år har de haft underskud, som skyldes døgnbemandingen af vagttelefonen.

- Det koster 50 millioner at løse den her opgave. Og vi har sagt, at vi gerne ser differencen på 15 millioner dækket på finansloven, forklarer Britta Riis.
Tilbage til indhold